mandag den 17. august 2015

Drengen, der var for træt til at spille fodbold.

Der er så dejligt ude på landet. En ko står og tygger drøv i vejkanten, de sirligt passede forhaver grænser op til de hyggelige bindingsværkshuse og de velholdte nordsjællandske villaer. En hest vrinsker i det fjerne og sommersolens stråler skinner om kap med de gule sennepsmarker.

Vi sidder 16 mennesker i en bus på vej til Røde Kors Modtagecenter i Gribskov, og nyder den danske natur, der viser sig fra sin smukkeste side, og i dagens anledning har taget sommertøjet på. Grønt græs og blå himmel så langt øjet rækker.

14 piger i alderen 12-19 år, har skrevet sig vej til denne tur, og sidder nu spændte og nysgerrige i bussen. Snakken går og stemningen er livlig, mens der en gang imellem forsigtigt skeles ud af vinduet for at se om vi snart er fremme.  De unge forfatterspirer har det til fælles at de alle deler en passion for at skrive, og dermed er blevet en del af det online skrivefællesskab Movellas, med ca. 45.000 brugere i Danmark og 350.000 globalt. I samarbejde med Dansk Røde Kors, Verdenskulturcentret og Foreningen Alverdens Børn,  har Movellas arrangeret en konkurrence hvor målet var at forestille sig hvordan det ville være at være ung og samtidig være på flugt, og skrive en fiktiv historie om det. Præmien var et møde med unge flygtninge, og muligheden for at få udgivet sin historie, og få et indblik i deres historie og deres liv.  Det er disse 14 piger der nu er på vej til et møde med virkeligheden.

Vores rare chauffør Per fortæller os at der nu kun er ca. 2 km til vi er fremme, hvorefter vi med et drejer af vejen og kører ind i en skov. Høje træer tårner sig op på begge sider, og bussen snirkler sig afsted på den smalle skovsti. Men pludselig ud af ingenting, åbner skoven sig, som i et eventyr, og vi kører ind på gårdspladsen til det, der ved første øjekast mest af alt ligner en svensk ødegård.  Lave rustrøde bygninger og græsarealer på begge sider. Men det her er ikke et eventyr, og samtidig med at Claus Boström Pedersen fra Dansk Røde Kors tager varmt imod os, og har viser os til rette, fornemmer vi nysgerrige øjne der følger os, og en afventende sitren i luften. Små hoveder titter frem alle steder fra og følger vores lille optog nøje. De få piger der er på centret holder sig i baggrunden, mens drengene er mere modige.

Claus fortæller om centret og svarer på pigernes mange spørgsmål og om hvad det er for en hverdag vi lige er trådt ind i. Modtagecentret fungerer som første stop for uledsagede unge/børn efter ankomst til Danmark, og er indgangen til endnu en lang rejse, ind i det danske systems kringelkroge. Nogle af de børn vi møder, har kun været i landet i 3-5 dage, og er stadig trætte efter flugten.

Vi bliver vist rundt på centret i to grupper, for det ikke skal virke for overvældende for beboerne. Men uanset hvor meget vi smiler undskyldende over vores alt for unaturlige tilstedeværelse, og kryber mest muligt langs væggene, kan vi ikke løbe fra det overvældende faktum at vi ikke hører til her i Limboland, hvor man kun er i transit og hele tiden er på vej et andet sted hen.  Vi ved godt hvor vi skal hen når dagen er omme, og det sidste punktum er sat, vi skal hjem. Så heldige er beboerne på centret ikke. Jamal på 16 er flygtet fra Syrien, og har efterladt mor og lillesøster i et IS kontrolleret område, uden mulighed for flugt. Han har været på flugt i over 3 måneder, og har krydset 4-5 landegrænser på sin vej. Han viser os gerne sit værelse på centret, han skal bare lige bære en tung taske for en af pigerne der skal flytte først. Da vi træder ind i værelset møder en kraftig odeur af aftershave og teenager os. På den måde minder det meget om et helt almindeligt teenageværelse. Men der stopper ligheden også. Væggene er nøgne og to senge og et lille bord er værelsets eneste møbler. Her er lyst og rart og rent, men det bærer præg af kun at være en midlertidig bolig. Jamal har været I Danmark i 5 dage. En af pigerne spørger ham hvad han synes om at være i Danmark. ”Jeg er meget glad for det. Det er det første sted siden jeg flygtede hvor jeg ikke er blevet slået eller har følt at jeg hele tiden blev mistænkeliggjort”.  Claus fortæller os, at Røde Kors gør meget ud af at give beboerne den bedst mulige velkomst og at det er vigtigt at overgangen er så tryg som mulig.

Vi spiser vores medbragte mad udenfor i solen, samtidig med pigerne deltager i en lille skrive-workshop med forfatter Jan K. Vi forsøger selv at få bakset et tungt træbord på plads, men Jamal kommer styrtende ”No, no, mademoiselles”, og råber på arabisk til et par fyre, som straks går i gang med at løfte. De unge beboere rykker nærmere og nærmere og flere af dem sidder og lytter intenst til det Jan fortæller om – selvom det foregår på dansk. På et af bordene ligger en mobiltelefon splittet ad, og da vi spørger til det, er forklaringen at den ligger til tørre i solen. Det kan vi alle more os over sammen. Én af pigerne forsøger at interviewe en ung fyr, der ikke taler engelsk. Da ordene ikke rækker kommer pen og papir på banen, og der tegnes i stedet for. Sådan går dagen, med fagter og små forsigtige forsøg på at tale om svære emner som savn, hjemve og selve flugten. Den sproglige barriere er til stede og der bliver ikke sagt så meget, men vi er der, og de flygtninge vi kun har læst om, får pludselig et ansigt.

Da vores bus kommer for at hente os er vi slet ikke klar til at tage afsted. I aften skal der grilles fordi der er én der har fået sin opholdstilladelse. Der er et par piger der lige skal over og klare en bordfodboldkamp med nogle af beboerne, og Jamal insisterer på at invitere os på the. ”mademoiselle, chai, chai”! Det er svært at løsrive sig. Et par af beboerne vil gerne have taget billeder med os, og vi poserer smilende, som den mærkelige familie vi er blevet i løbet af dagen.

Lige inden jeg sætter mig op i bussen kommer jeg i tanke om en fodboldkamp vi havde snakket om tidligere på dagen Jeg hiver fat i Jamal og siger undskyldende at det var da en skam vi ikke lige nåede det. Han kigger på mig med et blik, der er meget ældre end ham selv, og fortæller mig hvor meget han har gået i løbet af sin flugt, for blot et par dage siden, for at komme her til Danmark. ”Mademoiselle, legs… tired”. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med mig selv, men ender med at kramme ham hårdt og længe. Jeg ved godt det ikke hjælper ham, men jeg kan ikke lade være.  


Fra bussens tonede ruder vinker vi farvel til Limboland og til de mange glade ansigter der smilende sender os på vej. Vi kører ud af skoven, og i mit stille sind spekulerer jeg på om det her virkelig skete, om vi virkelig var der? For lige nu virker det alt for ægte til at være sandt.

Movellas




søndag den 16. august 2015

Program for børn på flugt dag III

En festlig dag for alle børn og unge og deres forældre fra Nørrebro og fra asylcentrene på Sjælland – og deres venner.

For tredje år i træk inviterer Børn på flugt Nørrebros børn, unge og familier sammen med asylansøgerbørn, unge og deres forældre til en dejlig dag sammen.
De foregående år har dagen været en stor succes, der har samlet hundredvis af glade børn, ung og forældre fra asylcentrene på Sjælland sammen med mange familier fra Nørrebro og seje frivillige fra forskellige organisationer og foreninger, dygtige kunstnere, workshopledere, akrobater, gøglere og dansere.
Med et trylleslag bliver VerdensKulturcentret forvandlet til en livlig scene for workshops, dans, musik, film, picnic og meget andet. Trods emnets alvor, der sætter fokus på børn på flugt bliver det til en meget sjov og hjertevarmende dag for alle.

Program over hele dagen
Klovne  ( sax ´n roll)
Gøgler  ( Fabian Michalow  Hansen )
Minigolf
Børnedisko
Folkepicnic og aftensmad
Oplæsning af den bedste Movellas historie ( se Movellas artikel
Introduktion til Trampolinhuset og børnepasning i Trampolinhuset
Film om Trampolinhuset
Udstilling af den økologiske produktionsskole og Dansk Røde Kors
// Flygtninge  i Mellemøsten og Danmark

Workshops:
Tegning for børn, unge og deres forældre
Origami ( japansk papirfoldning )
Kreer din egen bodyscrub, kreer den duft du bedst kan lide til din egen bodyscub, udelukkende med naturlige materialer
Bliv journalist for en dag – med Nærsyn fjernsyn
Skab dig flotte armbånd af cykelslanger – genbrugssmykkeværksted
Dans med Nora og Sabine
Bollywood dans med Murari

Programmet bliver løbende opdateret

Husk at tage nogen marmelade, ost, pålæg, lune dejlige retter, drikkevarer eller hvad du kan finde på med til vores store fælles folkepicnic kl. 12.30 

søndag den 21. september 2014

Vi gjorde det!


Den 31. august afholdt vi i VerdensKulturCentret på Nørrebro i samarbejde med ca. 60 frivillige, kunstnere, workshopledere, undervisere mm. fra mange forskellige foreninger og organisationer, Børn på flugt dag II.  Dette var til gavn for over 350 børn, unge og deres forældre og øvrige voksne fra asylcentrene på Sjælland samt fra Nørrebro/ København.
En kontaktperson fra et af asylcentrene skrev efterfølgende til Masti fra foreningen Alverdens Børn:
 Sikke en vidunderlig dag fyldt med oplevelser! Vi havde ca. 80 glæde, trætte , tilfredse og mavefyldte børn og forældre tilbage til Auderød! De takker også for alt I har gjort. Da vi ankom til Auderød i søndags , krammede og takkede mange af forældrene igen, igen. En af mødrene sagde, at det er første gang i 6 måneder hun ikke har tænkt på deres situation og deres asylsag i de timer, de var sammen med os:)
Og næsten alle synes, at det bedste af det hele (bortset fra maden), var selvfølgelig  den indiske fyr og Bollywood dans ;)))) Det var en stor succes! Både for de store og de små;)
Endnu en gang tak til alle jer fantastiske mennesker og vi sender jer kæmpe knus fra Auderød.

Der var lige fra starten tale om en positiv proces båret af velvilje fra mange samarbejdspartnere fra den første ”Børn på flugt” dag i september 2013.
Flere af workshoplederne fra sidste år stillede op igen (VA3, Papirfoldning, Morari Saini) og mange frivillige hjælpere fra dagen sidste år, var med igen. Derudover kunne vi i år invitere hiphopgruppen Bounce, AFUK med en cirkus workshop,  Fabian Michalow Hansen med en gøgler præsentation, Skjold Elbrønd med en tegneworkshop og Jan Pedersen med stenmaling. Derudover fik vi igen stor støtte fra fødevarebanken og fra et kendt bageri fra området til folkepicnic. Refugees Welcome bidrog med et tilbud om rådgivning.
Lior Voighel var igen vores konferencier og en repræsentant fra Bedsteforældre for Asyl – Bente Rich åbnede dagen.

Mange tak til Interkulturelt Center,  Nørrebro Lokaludvalget, BUPL,  Græsrodsfonden samt Det Danske Røde Kors – asylkontoret for jeres/ deres økonomiske støtte til en fantastisk dag med over 350 glæde børn og voksne.
Vi siger også mange tak til VerdensKulturCentret for deres solidariske og generøse støtte igennem hele forløbet, vi siger tak til Café Baggården og Solibus som har hjulpet os med store solidaritetsrabatter og donationer 

Udover asylcentrene som deltog sidste år (Sandholm, Avnstrup, Vipperød, Kongelunden) havde vi glæden af at byde velkommen til endnu  80 børn, unge og deres voksne  fra  asylcenter Auderød.
Derudover deltog en del familier fra Nørrebro, ca. 80 personer,  børn og deres familier. Mange tak til alle involverede!
For yderlige information vedrørende eventuel deltagelse en anden gang - se www.byen-under-stjernerne.dk


torsdag den 26. juni 2014

Jamila - Gid jeg kunne flyve og Solén - jeg skal altid huske min far

Mange tak til Jannik Hastrup for at gøre det muligt, at vi kan vise de fantastiske film
Jamila – Gid jeg kunne flyve og Solén – jeg skal altid huske min far.

Lær mere om asylbørnenes liv og klik på play:

video

video