søndag den 21. september 2014

Vi gjorde det!


Den 31. august afholdt vi i VerdensKulturCentret på Nørrebro i samarbejde med ca. 60 frivillige, kunstnere, workshopledere, undervisere mm. fra mange forskellige foreninger og organisationer, Børn på flugt dag II.  Dette var til gavn for over 350 børn, unge og deres forældre og øvrige voksne fra asylcentrene på Sjælland samt fra Nørrebro/ København.
En kontaktperson fra et af asylcentrene skrev efterfølgende til Masti fra foreningen Alverdens Børn:
 Sikke en vidunderlig dag fyldt med oplevelser! Vi havde ca. 80 glæde, trætte , tilfredse og mavefyldte børn og forældre tilbage til Auderød! De takker også for alt I har gjort. Da vi ankom til Auderød i søndags , krammede og takkede mange af forældrene igen, igen. En af mødrene sagde, at det er første gang i 6 måneder hun ikke har tænkt på deres situation og deres asylsag i de timer, de var sammen med os:)
Og næsten alle synes, at det bedste af det hele (bortset fra maden), var selvfølgelig  den indiske fyr og Bollywood dans ;)))) Det var en stor succes! Både for de store og de små;)
Endnu en gang tak til alle jer fantastiske mennesker og vi sender jer kæmpe knus fra Auderød.

Der var lige fra starten tale om en positiv proces båret af velvilje fra mange samarbejdspartnere fra den første ”Børn på flugt” dag i september 2013.
Flere af workshoplederne fra sidste år stillede op igen (VA3, Papirfoldning, Morari Saini) og mange frivillige hjælpere fra dagen sidste år, var med igen. Derudover kunne vi i år invitere hiphopgruppen Bounce, AFUK med en cirkus workshop,  Fabian Michalow Hansen med en gøgler præsentation, Skjold Elbrønd med en tegneworkshop og Jan Pedersen med stenmaling. Derudover fik vi igen stor støtte fra fødevarebanken og fra et kendt bageri fra området til folkepicnic. Refugees Welcome bidrog med et tilbud om rådgivning.
Lior Voighel var igen vores konferencier og en repræsentant fra Bedsteforældre for Asyl – Bente Rich åbnede dagen.

Mange tak til Interkulturelt Center,  Nørrebro Lokaludvalget, BUPL,  Græsrodsfonden samt Det Danske Røde Kors – asylkontoret for jeres/ deres økonomiske støtte til en fantastisk dag med over 350 glæde børn og voksne.
Vi siger også mange tak til VerdensKulturCentret for deres solidariske og generøse støtte igennem hele forløbet, vi siger tak til Café Baggården og Solibus som har hjulpet os med store solidaritetsrabatter og donationer 

Udover asylcentrene som deltog sidste år (Sandholm, Avnstrup, Vipperød, Kongelunden) havde vi glæden af at byde velkommen til endnu  80 børn, unge og deres voksne  fra  asylcenter Auderød.
Derudover deltog en del familier fra Nørrebro, ca. 80 personer,  børn og deres familier. Mange tak til alle involverede!
For yderlige information vedrørende eventuel deltagelse en anden gang - se www.byen-under-stjernerne.dk